Indhold
Hvad der er galt med begrebet spild
Først og fremmest er spild et ord, der antyder, at den, der spilder, dvs. spildmanden selv, overtræder en højere orden, en højere grund.At han eller hun gør noget forkert. Men hvad der er, og hvad der ikke er normen for spild, ligger altid uden for aktøren selv. Men hvis man taler om spild eller stempler nogen som spidler elleder ødsel, devaluerer man dem automatisk.
Lad os forestille os følgende scenarie:
Du er en mester i dit fag. Du har alt under kontrol i dit job. Og nu kommer jeg, som aldrig har arbejdet i din afdeling eller på dit område.
Jeg kigger på, hvad du gør. Jeg måler, hvor mange skridt du tager frem og tilbage til dit værktøjsskab. Hvor ofte du skal gå hen til printeren, som står alt for langt væk, for at udskrive flere følgesedler. Og så fortæller jeg dig, hvor meget du har gået rundt, siger, at det er spild, og kræver, at du flytter værktøjsskabet og får en printer i nærheden af dig.
Og selvfølgelig har du brugt de sidste par år på at brokke dig over, at du ikke har dit eget værktøjsskab, eller at du har bedt om en printer dusinvis af gange. Men nu kommer der nogen og fortæller dig, hvad du allerede ved, og kalder det, du laver, for spild. Så bliver du helt sikkert vred.
Muda handler aldrig om den personlige holdning hos mennesker, der gør noget rigtigt eller forkert. Det handler om at spare hinanden for unødvendige indsatser ved at gøre arbejdet lettere for alle. Og i Monozukuri taler vi om værdi, ikke on spild.
Den sande betydning af Muda i Monozukuri
En af de absolutte kernekompetencer i professionelle, succesfulde, lærende og vidensskabende virksomheder er konsekvent at undgå Muda. Hvis du inviterede en japansk delegation fra en succesfuld Monozukuri organisation til at besøge dig og vise dem rundt i din virksomhed, ville du helt sikkert konstant blive konfronteret med begrebet Muda.
Men i modsætning til, hvad du har opfattet indtil nu, ville de ikke kalde dig en spildmand eller sige, at din organisation spilder noget. En japaner ville aldrig finde på et så personligt og respektløst angreb.
Hvis en japaner virkelig ville tale om “spild” , ville han tale om ro-hi (浪費). Og hvis han ville angribe dig personligt, ville han kalde dig en “rohi-ka”. Ro-hi betyder oversat:
- At indtage noget i for høje bølger
- At leve over evne
Hvor tegnet 浪 står for “store bølger” og det andet tegn 費 for “forbrug”. Muda 無駄 har derimod en helt anden betydning.
Muda - Ordets oprindelse
Mu-da består af to tegn, nemlig 無, som betyder:
- intethed
- ingen
- er ikke
- intet
- nul
- ikke
og 駄 som betyder:
- besværlig
- triviel
- uden indhold
- af ringe værdi
- værdiløs
- meningsløs
- ikke værdifuld
- af ringe indhold
Så når en japaner taler om Muda, vurderer de en proces på et faktuelt niveau. De siger, at den “ikke skaber nogen værdi”, “er til ringe nytte”, “ikke er indsatsen værd” eller endda er “meningsløs”. Du kan selvfølgelig spørge dig selv, om det virkelig gør så stor en forskel, om jeg taler om spild eller værdi. Men for japanerne, og især i Monozukuri, gør det en kæmpe forskel.
Hvad adskiller Muda fra spild?
I Monozukuri, den sande oprindelse af begrebet Lean og Agile, kommer den gensidige respekt for hinandens individualitet i første række. Og du skal vide, at gensidig respekt er en af de vigtigste søjler for gensidig succes i vidensskabende virksomheder.
Når man høfligt og sagligt påpeger over for en person, at han eller hun konstant er involveret i Muda, signalerer man ikke et personligt problem, men den proceduremæssige måde at håndtere tingene på.
Muda handler altid om en unødvendig indsats, der ikke står i forhold til resultatet.
Og derfor kan Muda være lige så meget en meningsløs diskussion med et barn om musiksmag, som det er om placeringen af et værktøjsskab, sorteringen i en bestikskuffe, og hvordan du har sat det op, så du kan arbejde uden problemer eller unødvendig indsats. I modsætning til den vestlige Lean-tilgang er fokus dog ikke udelukkende på penge og efterfølgende omkostningsbesparende foranstaltninger.
Indsats handler aldrig kun om penge, men om ikke at komme ud i unødvendige problemer. Når alt kommer til alt, er omkostninger resultatet af unødvendige omstændigheder, og når man gør tingene besværlige for hinanden. For først koster det altid tid og nerver, så lider kvaliteten, og så er der omkostninger.
Hvad Muda i virkeligheden handler om
Muda handler ikke om at behandle mennesker som en omkostningsfaktor, rationalisere dem væk og dermed reducere omkostningerne. Denne tilgang har intet som helst at gøre med den oprindelige Monozukuri. Når alt kommer til alt, er en af de sande betydninger af lean ikke, at det skal handle om mindre, men at det, man gør, bliver til mere.
At gøre det godt med mindre og få mere ud af det for alle involverede er den professionelle holdning i japanske virksomheder.
Muda betyder, at vi skal være for flove over at gøre, købe og bruge penge på noget, som vi kunne have gjort eller vidst bedre. Det handler om at få mest muligt ud af den smule tid, vi har i livet, for os selv og på arbejdspladsen for vores kunder. Ikke at gøre det unødigt svært for os selv og arbejde sammen om at skabe de nødvendige forudsætninger for succes.
Som professionel virksomhedsejer, og hvis man ser det fra en dygtig håndværkers perspektiv, ved man, at omkostningerne er resultatet af den samlede indsats.
Hvis der er unødvendige ventetider i butikken, når tingene bliver lavet, hvis alt står i gangene og derfor konstant skal flyttes frem og tilbage, hvis der dannes små og store bunker overalt, hvis defekte materialer kan gemme sig på grund af dette og derefter skal omarbejdes lige før deadline, så stiger indsatserne for alle involverede.
Nogle ting skal trods alt finansieres på forhånd. Materialerne, lønningerne, leverandørerne og meget mere. Og jo mere tid der går, fra man modtager ordren, til man står med et færdigt produkt, som kunden vil betale en fair pris for i sidste ende, jo større er indsatsen.
Principper for at skabe mere værdi
Hvis du gør en unødvendig indsats i forretningsdriften for at producere ting, som vi ønsker at få betalt af kunden, så koster det selvfølgelig penge. Og selvfølge ved vi ved alle, at det er uøkonomisk.
Men hvis det, kunden har bestilt, kan leveres af os hurtigt og uden unødig indsats, så kan vi forhandle den bedste pris med kunden. Og det sikrer igen vores konkurrenceevne på markedet. For hvis der på den anden side er en konkurrent, som skal gøre sig meget større anstrengelser end os for at levere det samme til kunden, så kan de ikke konstant underbyde os uden at skade sig selv.
At kunne levere det, kunden ønsker, med mindre og mindre indsats er en konkurrencefordel, som også gør kunden tilfreds og får dem til at komme tilbage. Og med lidt held vil det rygtes, at vi som virksomhed ikke er involveret i Muda. At det er nemt at arbejde sammen med os, at vi ikke overfører unødvendige indsatser til kunden, såsom forsinkelser i leveringen eller ringere kvalitet, der fører til unødvendige klager.
Og netop derfor giver det mening for alle hele tiden at tænke på, hvordan unødvendige indsatser kan minimeres yderligere. Hvis du tænker på, hvordan tingene burde være (Arubeki Sugata), så det unødvendige kan reduceres yderligere, og derfor stiller betalt arbejdstid til rådighed for dit team til Kaizen-aktiviteter, så vil du ende med at klare dig bedre end konkurrenterne.
Konkurrenterne sover selvfølgelig heller ikke og vil lede efter måder og midler til at minimere deres egne indsatser og til at forbedre deres værdiskabelse.
Hvordan vi indretter vores omgivelser, afgør vores succes
At udelade det, der er unødvendigt, er det, der tæller. Og hvis du får en ordre og skal arbejde med den, så handler det om at organisere alt, så du kan få succes med den. Betingelserne for succes er afgørende.
Med hensyn til Monozukuri er en professionel ordrebehandlingsprocedure altid en, hvor alt gøres omhyggeligt og rigtig første gang samt hurtigt og i et træk.
Du kan med fordel stille spørgsmål, der handler om succesbetingelserne i processen:
Hvornår er der et problem i processen?
Hvornår går noget langsommere, og hvorfor?
Hvad forårsager afbrydelser?
Hvad er det, der søger for at noget skal gentages?
Hvad forårsager bunker i processen?
Hvor er noget uhensigtsmæssigt organiseret?
Hvor bruger jeg unødigt meget tid?
Hvor kunne jeg bruge tiden bedre?
Det er alt sammen spørgsmål, som Taichi Ohno beskæftigede sig med, da han sammen med sine kolleger beskrev de 7 Muda – de syv typer af unødvendig indsats. Og som du nu ved, hedder de ikke de 7 spildtyper.
Så i stedet for at tale om spild bør du sammen med dit team og dine medarbejdere identificere, hvor I har unødvendige indsatser, som I kan spare på (se her for de 7 Muda). For hvis du tager dig af de unødvendige indsatser i din virksomhed, vil det have en umiddelbar økonomisk fordel og dermed en værdiskabende effekt.
Og på den måde kan du også tage fat på de langsigtede problemer, udfordringer og unødvendige indsatser i din virksomhed og tænke over, hvad du vil arbejde hen imod, og hvordan din organisation skal udformes.
Og husk, at begrebet “spild”, uanset hvor ofte det er blevet brugt tidligere, bør være tabu fra nu af, hvis du virkelig ønsker at arbejde på at skabe en succesfuld, bæredygtig og lærende organisation.
Hvorden ser det ud hos dig?
Kunne din organisation ikke drage fordel af en Monozukuri-tilgang? Hvis arbejdet blev en lille smule lettere for alle hver dag? Hvis værdifulde ressourcer kunne beskyttes, og medarbejdertilfredsheden øges, fordi alle lærer sammen mod udfordrende mål?
Så ring til mig. Jeg vil med glæde hjælpe dig.
MUDA FAQ
Hvad er muda i japansk monozukuri?
Muda i forbindelse med Monozukuri henviser til enhver aktivitet, der ikke skaber værdi, og som derfor betragtes som unødvendig eller ubrugelig. I modsætning til den hyppige opfattelse af “spild” i vestlige fortolkninger af Lean, lægger Muda vægt på at undgå unyttig indsats, ikke nødvendigvis omkostningsbesparelser.
Hvorfor er oversættelsen af Muda til spild problematisk?
Den direkte oversættelse af Muda som spild er misvisende, da den på den ene side henviser til personlighedsniveauet og på den anden side ofte antyder et primært økonomisk perspektiv. Men den oprindelige forståelse af Muda, som refererer til det faktuelle niveau og fokuserer på værdiskabelse, ydes ikke retfærdighed ved at oversætte det til begrebet spild.
Hvordan adskiller muda sig fra den vestlige Lean fortolkning af spild?
I vestlig sammenhæng er spild ofte direkte forbundet med tab af penge. Muda i sin oprindelige betydning fokuserer mere på at forbedre kvaliteten, efficiencen og effektiviteten af processer og organisationsstruktur ved at eliminere unødvendige handlinger uden at fokusere på det økonomiske aspekt.
Hvordan kan muda identificeres og håndteres effektivt i organisationer?
Effektiv identifikation af Muda kræver en forståelse af, hvilke processer og aktiviteter der ikke tilfører værdi. Ved at undersøge de eksisterende arbejdsprocesser og strukturer på daglig basis, og om de er sat op på en sådan måde, at alt fungerer lige med det samme og uden unødvendige indsatser, er den måde, hvorpå virksomheder kan adressere Muda.
Hvilken rolle spiller ledere i at reducere muda?
Først og fremmest skal ledere give deres medarbejdere betalt arbejdstid hver dag til Kaizen-aktiviteter og derefter motivere deres medarbejdere til at granske alle processer og strukturer på daglig basis med et nysgerrigt øje og en coachende tilgang. Sammen kan ledere og medarbejdere spørge sig selv, hvordan tingene kan sættes op, så alt fungerer med det samme, uden unødig indsats og i ét træk.
Hvad er de kortsigtede fordele ved konsekvent at undgå Muda?
På kort sigt fører undgåelse af Muda til øget efficiens og produktivitet, kortere leveringstider og bedre reaktionsevne på kundernes krav.
Hvad er de langsigtede fordele ved konsekvent at undgå Muda?
På lang sigt forbedrer konsekvent undgåelse af Muda virksomhedens bæredygtighed og styrker dens konkurrenceevne og innovationskraft.
